top of page

INTRO: Vores Skægagamer

  • Forfatters billede: Monica Bodeholt
    Monica Bodeholt
  • 4. jan. 2019
  • 2 min læsning

Opdateret: 9. jan. 2019

Pogona vitticeps som de også hedder på latin, er simpelthen de mest fantastiske kæle-krybdyr man kan tænke sig. De har en helt unik personlighed og kan bringe mange timers underholdning til det "lille hjem" Vi startede med at bestille to unger (Delta og Echo) fra en lokal opdrætter, men vi blev utålmodige da vi ventede på, at de klækkede, så vi hentede en (Sir Lancelot) et andet sted i mellemtiden. Siden hen kom Kong Arthur til. Vi var i en dyrhandel i Hvidovre og kigge efter en Tegu, men opdagede så den smukke, store og meget majestætiske han, i et af terrarierne. Vi havde aldrig set så stor en skægagame før. Ham tog vi med hjem <3 Kong Arthur:

Det var ham vi tog med hjem fra dyrehandleren. En stor og lækker basse. De havde haft ham før, hvorefter han var blevet købt, men tilbageleveret efter 2 måneder. Det viste sig at han led lidt af væskemangel og har tydelige tegn på mbd (knogleskørhed) hvilket ofte skyldes forkert fodring og mangel på UV-lys. Han har nu i nogle måneder været under kærlig behandling hos os og han er bare det dejligste. Noget klodset og en smule langsom til at fange foderet men han er jo også 5 år (ca.) Sir Lancelot:

"Lance" købte vi som en han til de to hunner vi havde bestilt i starten, men endnu ikke fået. En lille bitte bøvs på 2 måneder, da vi hentede ham. Det har nu i mellemtiden vist sig at han er en hun :p Men hold da op en ædedolk og hun er virkelig vokset sig stor og smuk. Flotte orange/røde farver lige efter hamskifte. I skrivende stund er hun ca. 8 måneder og vejer omkring 250g. Delta og Echo:

Delta til venstre og Echo til højre.

De er to søstre af samme kuld og super forskellige. De havde en lidt hård start på livet og havde ikke helt vægten med sig, da de flyttede ind til os. Lige nu er Delta den største. Hun er så god til at fange mad, at hun forvekslede sin søsters hale og fod med mad. Så de måtte skilles ad, desværre. Så snart Echo har nået en ordentlig størrelse, forsøger vi at sætte dem sammen igen. Læs pasningsvejledning til skægagamer, hvis du skulle være blevet nysgerrig. // Monica

 

Fotograf: Nadia Bodeholt - NB Photography - Billederne er beskyttet med Copyright

Comentarios


bottom of page